GDPR politik

GDPR for Joint Action Analytics software platform

Opdateret april 2026

Indledning

Denne GDPR-politik beskriver, hvordan Joint Action Analytics indsamler, behandler og opbevarer data i forbindelse med brugen af platformen.

Joint Action Analytics er en webbaseret SaaS-løsning til spørgeskemaundersøgelser og analyser af professionelle samarbejdsrelationer og anvendes til udvikling, styring og evaluering af indsatser i organisationer.

GDPR og datasikkerhed

Joint Action arbejder systematisk med datasikkerhed og overholder gældende lovgivning for behandling af personoplysninger.

Platformen er udviklet i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning og følger anerkendte standarder for informationssikkerhed, herunder kravene i den internationale standard ISO27001.

Personoplysninger

Undersøgelser i Joint Action Analytics indeholder almindelige personoplysninger som e- mailadresse, organisatorisk tilhørsforhold, rolle og vurderinger af samarbejde. Anonymisering sker ved, at e-mailadresser slettes fra systemet, når en undersøgelse afsluttes.

Vi behandler ikke følsomme personoplysninger som en del af vores standardleverancer.

Adgang til data er begrænset til autoriserede brugere hos kunden samt relevante medarbejdere hos Joint Action i forbindelse med support og rådgivning.

Roller og ansvar

Joint Action Analytics anvendes i forskellige typer leverancer. Afhængigt af formål og opsætning kan Joint Action fungere som enten dataansvarlig eller databehandler.

Dette afklares i forbindelse med den enkelte aftale. Ved behov indgås en databehandleraftale.

Anonymitet

Undersøgelser i Joint Action Analytics kan være anonyme, pseudonyme eller åbne – afhængigt af formålet.

I større undersøgelser anvendes anonymitet typisk for at skabe overblik på et aggregeret niveau.

I mindre teams og udviklingsforløb kan data anvendes mere direkte som grundlag for dialog og udvikling.

Når anonymitet er vigtig, reducerer vi risikoen for identifikation gennem:

  • aggregerede resultater
  • minimumsgrænser for visning af data

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at svar i små enheder i nogle tilfælde kan
genkendes ud fra kontekst.

Adgang og kontrol

Adgang til systemet er rollebaseret og styres gennem login og adgangskontrol.

Joint Action gennemfører løbende kontrol af brugeradgange og datasikkerhed.

Retningslinjer og kontrol

Joint Action har etableret interne retningslinjer og procedurer for:

  • datasikkerhed
  • håndtering af afvigelser og databrud
  • sletning af data
  • løbende kontrol og revision

Kontakt

Kontakt os for mere information om databehandling, sikkerhed eller brug af Joint Action Analytics.

Mail: kontakt@joint-action.dk

Tlf. +45 70 60 50 97