LEOS – Ledelse af organisatorisk sammenhæng
Viden og redskaber til det tværgående ledelses(sam)arbejde
Denne lille bog præsenterer pointer, tilgange, resultater og redskaber, som er udarbejdet og afprøvet i forbindelse med forskningsprojektet, LEOS - Ledelse af Organisatorisk Sammenhæng:
- Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet og Koncern HR, Udvikling, Region Midtjylland. Det sigter mod at udvikle og undersøge tværgående ledelse i og omkring sundhedsvæsenet.
- Præmissen for projektet er, at tværgående ledelse i stigende grad er nødvendigt, fordi det forventes af den offentlige sektors ledere, at de kan arbejde sammen om at skabe værdi for borgerne. Det er på ingen måde nemt at bedrive tværgående ledelse, og ledelse ud af egen organisation.
- I projektet har vi derfor forsøgt at bringe den relativt sparsomme forskningsbaserede viden om tværgående ledelse ind i en ramme, som handler om evnen til at arbejde med fire ele- menter: Fælles retning, koordinering af fælles arbejde, involvering og kommunikation samt forankring. Der arbejdes fortsat på forskningsdelen af projektet.
- Mens vi venter på de endelige resultater, har denne lille bog til formål at formidle erfaringer fra projektet om redskaber, og tilgange til at lede på tværs sammen med andre - for at skabe fælles værdi. Vi håber, du vil tage nogle af vores pointer til dig og prøve dem i din egen praksis, hvis du ikke allerede gør det.
Med venlig hilsen, forfatterne
Udarbejdet af: Christian Bøtcher Jacobsen, professor - Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse m.fl.